| Behovsstyret jordvarme sænker el-forbrug med 20 procent i forhold til de traditionelle jordvarmeanlæg. |
«Forrige side |
Størrelsen på traditionelle varmepumper med fast varmeydelse vælges normalt således, at de ved vedvarende drift kan klare opvarmningen den koldeste dag i året. Dette betyder groft sagt, at alle øvrige dage med højere udetemperatur, er varmepumpens kapacitet for stor. Kapaciteten reguleres normalt ved, at varmepumpen stopper ca. fire gange i timen, for at holde en passende pause.
Den behovsstyrede varmepumpe er via en frekvensomformer derimod i stand til at tilpasse sin kapacitet således, at denne svarer præcist til husets varierende varmebehov gennem fyringssæsonen. På denne måde holdes varmepumpen i konstant drift, og start/stop er reduceret til et minimum. Kun i yderkanten af fyringssæsonen, hvilken omfatter september/oktober samt april/maj, er husets varmebehov så lille, at varmepumpen i begrænset omfang også her vil stoppe og holde passende pauser.
De to modeller adskiller sig ved at Queen Combi har indbygget varmtvandsbeholder hvorimod Queen Single skal tilsluttes en ekstern varmtvandsbeholder. Modellen vælges afhængig af behov og husets tekniske installation, således at det bedste resultat opnås. Begge modeller er en komplet og kompakt varmepumpe, hvor alle komponenter til varmeanlægget er monteret i kabinettet og testet fra fabrikken. Begge modeller er opbygget omkring det samme varmepumpemodul som danner hjertet i anlægget.
Det designede kabinet giver varmepumpen og den færdige installation et enkelt og præsentabel udseende.
Som standard reguleres temperaturen i varmeanlægget automatisk i forhold til udetemperaturen hvorimod varmtvandsbeholderen holdes ved konstant temperatur. For at mindske risikoen for bakterier i det varme vand, sørger elektronikken for at varmtvandsbeholderen en gang pr. uge opvarmes til ca. 65 °C.
Anlægget er en komplet løsning, der er fabriksmonteret med alt udstyr og automatik, som således danner et moderne og energieffektivt centralvarmeanlæg.
Buffertank (den rigtige løsning med mange fordele)Queen single og combi er forsynet med en 40 l buffertank (varmelager) i centralvarmekredsen, det giver en forbedret drift og et lavere el-forbrug.
Komplet styre- og betjeningspanel på danskEn informativ og brugervenlig elektronik styrer og overvåger varmepumpen, således at denne automatisk indstiller sig på den optimale og mest energiøkonomiske drift.
Som standard reguleres temperaturen i varmeanlægget automatisk i forhold til udetemperaturen, hvorimod det varme vand holdes ved konstant temperatur.
Sådan fungerer et jordvarmeanlæg
-

Den tempererede væske fra jordslangerne ledes frem til varmepumpen. Jordslangerne er nedgravet en meter da energien solen lagrer i dette i jordlag om sommeren ikke forsvinder i løbet af vinteren og derfor kan der hentes energi hele året.
-
I fordamperen overføres energi fra den temperede væske i jordslangerne til kølemidlet i varmepumpen og kølemidlet fordampes herved.
-
Den afkølede væske ledes retur til jordslangerne til fornyet opvarmning.
-
Kompressoren hæver trykket på kølemidlet og temperatur stiger kraftigt. Kompressorens ydelse reguleres efter det aktuelle varme-behov, det sikrer en god driftsøkonomi.
-
I kondensatoren veksles varme, dvs. at kølemidlet afgiver sin energi til centralvarmekredsen og kølemidlet kondenseres herved.
-
Det kondenserede kølemiddel ledes gennem en ekspansionsventil, som sænker tryk og temperatur, så kølemidlet igen kan optage energi i fordamperen.
-
Varmepumpens styring finder varmebehovet og leder enten varmen til bygningen radiatorer og gulvvarme eller til varmtvandsbeholderen via en 3-vejs motorventil.
-
Akkumuleringstank i centralvarmeanlægget sikrer, en ensartet temperatur og giver optimal drift for varmepumpen.
-
En specialudviklet kombination af akkumuleringstank og varmeveksler på varmtvandsbeholderen sikrer, en stor varmeflade, og giver optimal drift for varmepumpen.
-
Queen Combis varmtvandsbeholderen kan levere 180 liter varmt vand ved 40 °C. I tilfælde hvor dette ikke er tilstrækkeligt anbefales Queen Single med større seperat varmtvandsbeholder.